KORT OM HISTORIEN FOR DALBY SOGNS BEBOERFORENING
Siden 1988 har Beboerforeningen for Dalby Sogn været en drivkraft for fællesskab,
udvikling og lokale initiativer i Dalby Sogn. I daglig tale lokalområderne
Mariesminde, Tved, Rebæk, Dalby og Goldbæk-området.
Foreningen blev oprindeligt dannet som et svar på truslen om lukning af Dalby Skole
i 1980’erne. Dengang gik lokale borgere sammen for at bevare skolen og indsamle
midler til opførelse af hallen. Det blev starten på et stærkt lokalt fællesskab,
der stadig lever i dag.
I dag arbejder vi bredt for at styrke områdets sammenhængskraften,
faciliteter og infrastruktur.
-
Vi er talerør for lokalbefolkningen i dialog med Kolding Kommune og andre aktører
-
Vi støtter op og hjælper med lokale initiativer, såsom Dalby Tidende, m.m.
-
Vi samarbejder med Dalby GF, Dalby Skole og støtter op om klassernes engagement
-
Vi bidrager til udvikling af infrastruktur og lokale faciliteter i hele sognet
-
Vi skaber sammenhænge på tværs af generationer og lokalområder
-
Vi samarbejder med naboområderne omkring fælles faciliteter og aktiviteter.
Lad os sammen fortsætte udviklingen af vores fælles lokalområde.